Skip to content

Lydcirklen

Sections
Personal tools
You are here: Home » Lydcirklen » Musikterapi som selvudvikling og terapi med voksne

Musikterapi som selvudvikling og terapi med voksne

Document Actions

Musikterapi er en form for psykoterapi, som bygger på musikken som personlig improviseret udtryksform. Gennem intuitivt udtryk på instrumenter og med stemmen sammen med musikterapeuten, åbnes for en dialog af stemninger,rytmer og klange, som kan sætte en dybtgående udvikling i gang.

Musikken kan gå bagom ordene

  • Musikken kan fungere som en måde at arbejde med kontakt med en anden på
  • Musikken kan udtrykke og røre ved følelserne
  • Musikken kan styrke resourcer og kreativitet
  • Musikken kan berøre og bevæge sindet
  • Musik-kommunikation kan minde om kontakten med et lille barn - og kan berøre og hele tidlig forladthed
  • Musikken kan bringe kontakt med spirituelle og kropslige oplevelser, som frisætter energi.

Empatisk resonans

I en samtale indkredser musikterapeuten temaet for musikken og spiller med i musikken, samt giver feedback og spørgsmål til en samtale der kan omsætte musikoplevelsen til inspiration til det levede liv.

Musikterapeuten er specialiseret i at skabe "empatisk resonans" - en oplevelse af at blive mødt og hørt i musikken. Musik kan skabe kontakt og samhørighed. Eller grænser og autonomi.

I musikterapilokalet er der et udvalg af forskellige instrumenter, som er lette at gå til, f.eks. trommer, fløjter, klangskåle, xylofoner, keyboard m.m. Musikken optages, så man senere kan vende tilbage og lytte til den sammen.

Gennem at bruge musik og lyde aktivt åbnes for en proces, hvor blokerede følelser får lov at komme op til overfladen og blive udtrykt og hørt.

Musikken virker ind både fysisk og psykisk.

Tilstande som kan være udgangspunkt for musikterapi:

  • Sorg og krise
  • Chok og traumer
  • Kronisk stress
  • Tidlig forladthed og svigt
  • Depression
  • Angst
  • Søvnproblemer og mareridt
  • Fysiske smerter (smertelinding og bevidstgørelse om psykiske årsager)
  • Lavt selvværd
  • Problemer med at udtrykke og manifestere sig selv
  • Overintellektualisering
  • Stemmeproblemer
  • Ønske om personlig udvikling og vækst

Man behøver ikke at "kunne" spille eller synge, da det virkningsfulde er ens egne oplevelser og erkendelser, mens man bruger musikinstrumenterne og i samtalen bagefter.

Musikimprovisationerne forberedes og efterbearbejdes gennem samtale.

Hvis du vil vide mere om musikterapi kan jeg anbefale følgende links:

www.musikterapi.org, www.gimterapi.dk, www.musictherapy.org.

Created by plone
Last modified 2009-08-18 09:12
 
 

Powered by Plone

This site conforms to the following standards: