Skip to content

Lydcirklen

Sections
Personal tools
You are here: Home » Lydcirklen » Musikterapi ved stresstilstande

Musikterapi ved stresstilstande

Document Actions
Musiklytning og indre billeddannelse med Guided Imagery and Music arbejder med multimodal tilgang til krop og nervesystem, følelser, hukommelse og erindring, indsigt og holdning samt eksistentielle temaer forbundet til stress tilstanden.
Behandling af kronisk stress med musikterapi er underbygget af forskning, blandt andet nyligt afsluttet PhD projekt, men også projekter fra England, USA og Norge.
Kronisk stress ses som en tilstand, hvor lange perioder af stor belastning slår igennem i en slags nedsmeltning af krop og psyke. Der kan være mange forskellige symptomer både fysiske, psykiske samt ændret social adfærd. Søvnløshed, nedtrykthed og uro er meget typiske, men også hukommelses og koncentrationsproblemer, hjertebanken og øget irritabilitet samt udmattelse er typisk for kronisk stress.
I musikterapien får du personlig sparring og samtale med udgangspunkt i en dybtgående viden om stress og stress management.
Gennem liggende musiklytning i perioder på 5 minutter til 45 minutter arbejder du med afspænding, smerter og symptomer, og følelser. Du bearbejder på en nænsom måde de nøglesituationer der har ledt op til sygemelding og forværring af stressen. Gennem at lytte til kroppens reaktioner og inddrage resource oplevelser afvekslende med problemoplevelser afløses følelsen af magtesløshed efterhånden med følelsen af at genvinde kontrol og mod.
Musikterapien leder til forbedret stemningsleje og indsigt i egne mønstre og handlemuligheder.
Musikken er rolig klassisk musik, stille jazz, meditations og filmmusik, tilpasset den enkelte. Mere dynamisk musik kan bruges efterhånden som du får mere energi.
Erfaringen fra mit PhD projekt er, at seks sessioner hver eller hver anden uge er tilstrækkeligt til at skabe et dybtgående skift i forhold til stress tilstanden, forudsat at der ikke er mere end 6-9 måneders sygemelding. Ved længere sygemelding kan du behøve op til 10 gange for at få en vedvarende effekt.
Kontakt mig gerne for udtalelse i forbindelse med ansøgning om betaling via kommune eller arbejdsgiver.
Created by bo
Last modified 2012-10-02 22:51
 
 

Powered by Plone

This site conforms to the following standards: